20-06-2012 10:16:05 De 1. Europæiske Politimesterskaber i fodbold for kvinder 2012 er slut, og USPEs fane, der har vejet over stævnecenteret under hele turneringen, bliver taget af 6 uniformerede danske politifolk. Herefter bliver fanet overdraget til det Europæiske Politiidrætsforbund (USPE), der leverer den videre til arrangøren af næste mesterskab, der allerede løber af stabelen i den kommende uge i Tyskland, hvor de Europæiske Politimesterskaber i håndbold for herrer afvikles i Göppingen i Sydtyskland. Dansk Politiidrætsforbund siger alle delegationer, spillere og ledere tak for en god og spændende uge med spændende og gode fodboldkampe.